1:4 - Klar til kamp!

Skolelærerinden Martha Uldall-Jessen står i grøften i den lille landsby Hoptrup, og ser tyske tanks rulle ind i landet d.5 maj. Edith Bonnesen er i '37 på besøg hos jødiske bekendte i Berlin - og det grundlægger et dybt had til nazisterne. Den 37-årige Jutta Graae ligner på overfladen en undseelig, sirlig bankassistent, men i kælderen under sparekassen, som hun arbejder i, begynder hun at lave en allieret kurércentral, hvor hun videregiver tophemmelige efterretningsoplysninger til englænderne. Elisabeth Bomhoff bor det perfekte sted til illegalt arbejde, og kommer derfor ret tilfældigt ind i modstandsbevægelsen. Fortæller, tilrettelæggelse og klip: Anne Pilegaard Petersen. Tilrettelæggelse: Teitur Larsen. Lyddesign: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. DR Redaktør: Cecilie Tonnesen. Produceret for DR af People's og MonoMono.

Om Podcasten

Revolver-Martha, Storfyrstinden, Lotte og Lillemor. Bag de dæk- og kælenavne gemmer der sig fire vidt forskellige kvinder, der alle er en del af den danske modstandsbevægelse. Med serien her kommer du med på en hæsblæsende tur ind i våbensmugling, gestapo-afhøringer og stikkerlikvideringer, når modstandskampen bliver (gen)fortalt af nogle af de vigtigste kvinder i bevægelsen. For heldigt nok, så findes der en guldgrube af gamle interviews, hvor de selv fortæller om deres illegale arbejde. Her sætter de ord på, hvorfor de vælger at kæmpe, hvad de oplevede - og hvad de særligt kunne - fordi de var kvinder! Produceret for DR af People's og MonoMono. Hør hele serien i DR Lyd.