2:4 - Lillemor og døds-pillerne

Edith Bonnesen bliver anholdt og ført til Shellhuset, Gestapos hovedkvarter i Danmark. Lis Bomhoff får kælenavnet Lillemor af en af Danmarks mest eftersøgte modstandsmænd, Flammen. Martha Uldall-Jessen er i gang med at oprette sabortagegrupper - og det er svært, når man bor i en lille landsby og samtidig også har tyske soldater som nærmeste nabo! Jutta Graae er dybt involveret i at sende tophemmelige efterretninger til englænderne. Men snart bliver en af deres kurérer taget, og så brænder jorden under hende. Fortæller, tilrettelæggelse og klip: Anne Pilegaard Petersen. Tilrettelæggelse: Teitur Larsen. Lyddesign: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. DR Redaktør: Cecilie Tonnesen. Produceret for DR af People's og MonoMono.

Om Podcasten

Revolver-Martha, Storfyrstinden, Lotte og Lillemor. Bag de dæk- og kælenavne gemmer der sig fire vidt forskellige kvinder, der alle er en del af den danske modstandsbevægelse. Med serien her kommer du med på en hæsblæsende tur ind i våbensmugling, gestapo-afhøringer og stikkerlikvideringer, når modstandskampen bliver (gen)fortalt af nogle af de vigtigste kvinder i bevægelsen. For heldigt nok, så findes der en guldgrube af gamle interviews, hvor de selv fortæller om deres illegale arbejde. Her sætter de ord på, hvorfor de vælger at kæmpe, hvad de oplevede - og hvad de særligt kunne - fordi de var kvinder! Produceret for DR af People's og MonoMono. Hør hele serien i DR Lyd.