1. trimester blues

Når der er to streger på en graviditetstest går mange ting igang. For mange er oplevelsen farvet af hemmelighedskræmmeriet, bekymringerne, store følelser, hormonelle rutsjebaneture og måske mindre en fantastiske møder med sundhedssystemet. Mange kvinder går selv med hele denne omgang, for hvad nu hvis... Og når man lige tænker over det, så er det faktisk lidt absurd. Det dæmmer vi op for i denne episode, hvor vores psykolog, vores jordemoder og en sårbar, 2. gangsgravid Silja taler om de første måneder, der vender op og ned på alt og som for nogle ikke er så lyserødt og sødt, som "det vel skal være". Panelet består af Silja Eriksen, jordemoder Anna Forchhammer og psykolog Rosa Øllgaard. Vært: Majbritt Maria Lundgaard.

Om Podcasten

En hudløs ærlig panel-podcast om moderskabet. I momkind podcasten sætter vært Majbritt Maria Lundgaard, sammen med et skiftende panel, fokus på alt det, der følger med, når man er nogens mor. Den ubetingede kærlighed, styrken og magien, men i den grad også søvnmanglen, hæmoriderne, bekymringerne, de store svære følelser, den dårlige samvittighed og alt derimellem. Skal dit brand annoncere i momkind podcast? Så skal du skrive til podcast@momkind.dk. Redaktør og tilrettelæggelse: Emma Kleist.