Singlemor

Hvordan hopper man ind og ud af morrollen? For mor er man jo altid, uanset om børnene er der eller ej, så hvordan pokker navigerer man lige i det?! I dette program taler vi om den spaltning, man kan føle, når man er single kvinde, men først og fremmest er nogens mor, og dermed den ene uge kan danse på bordene, swipe løs på tinder og udleve sit singleliv til fulde, og den næste være 100% på som mor, med alt hvad det indebærer. Vi taler om at dulme sit savn i fest, vin eller søvn og om at savne sit barn så utrolig inderligt. Vi taler om samarbejde med den anden forælder og om tankerne om en ny kæreste - for måske var der bid på Tinder! Vi har to singlemødre i studiet, som begge har gode samarbejder med deres eksmænd, men vi runder naturligvis, at sådan har ikke alle det. Panel: Line Stutzer og Dina Skov Nielsen Vært: Majbritt Maria Lundgaard

Om Podcasten

En hudløs ærlig panel-podcast om moderskabet. I momkind podcasten sætter vært Majbritt Maria Lundgaard, sammen med et skiftende panel, fokus på alt det, der følger med, når man er nogens mor. Den ubetingede kærlighed, styrken og magien, men i den grad også søvnmanglen, hæmoriderne, bekymringerne, de store svære følelser, den dårlige samvittighed og alt derimellem. Skal dit brand annoncere i momkind podcast? Så skal du skrive til podcast@momkind.dk. Redaktør og tilrettelæggelse: Emma Kleist.