Prinsens plader

I denne særudgave af Monarkiet hører vi musik fra Prins Henriks pladesamling. Tue har besøg af musikjournalist og radiovært Kristoffer Lind, der selv prøvede at få fat i prinsens pladesamling, da den var på auktion tidligere på året. Køberen blev i stedet royalisten og kræmmeren Finn Thorslow, og han har valgt numre fra samlingen, som Kristoffer og Tue hører og diskuterer på denne 1. Juledag, hvor Tue er med på en linje i sit eget program.

Om Podcasten

Kjoler, kronjuveler og kuriøse fortællinger om kongefamilien bliver vendt og drejet, når royalisten Tue Winther hver uge sætter fokus på både nyheder og historiske skandaler fra kongehuset. Sammen med lytterne kaster han sig over de skæve og underfundige historier, der gemmer sig i et af verdens ældste monarkier.