QUEENS på festival og kronprinsparret på Manhattan

Når Danmark skal kæmpe for en plads i FNs magtfulde Sikkerhedsråd, drager kronprinsparret med til New York for at kaste glans over den danske regering. Om de to prominente gæster har nogen magt i den forbindelse, kigger vi blandt andet på i denne uges udgave af Monarkiet. Herhjemme skydes historie- og kulturfestivalen Golden Days igang den 2. september og i år under temaet ´QUEENS´. Hvad man så kan opleve og hvad det er for nogle dronninger, der skal på festival, spørger vi den programansvarlige om. Gæster: Jakob Steen Olsen, kongehuskommentator på Berlingske og Sofie Harder, programansvarlig for Golden Days.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Kjoler, kronjuveler og kuriøse fortællinger om kongefamilien bliver vendt og drejet, når royalisten Tue Winther hver uge sætter fokus på både nyheder og historiske skandaler fra kongehuset. Sammen med lytterne kaster han sig over de skæve og underfundige historier, der gemmer sig i et af verdens ældste monarkier.