26 | Går der lidt hverdag i den? Så hack hverdagen med et sceneskift!

I dette afsnit af Monday I’m in Love har Camilla og Thomas skiftet den vante scene ud og mødes til optagelse af podcasten i Italien 🇮🇹 Det kan man da kalde noget af et sceneskift!

Her går snakken både om større og mindre sceneskift. Sceneskift på arbejde, og sceneskift derhjemme.

Hvorfor har vi brug for dem? Og hvordan kan vi helt konkret arbejde med at hacke hverdagen gennem små eksperimenter?

Det kan være helt essentielt for at få nye, og friske perspektiver ind.

Psst… og så er det faktisk vores 1-års jubilæumsafsnit! 🇩🇰

Om Podcasten

Synes du også det er svært at finde balancen i en hverdag hvor du skal arbejde på højtryk, men også skal nå at stoppe op og mærke efter?

Så er dette podcasten for dig! Monday I’m in love er det nyeste skud på stammen fra Syndicate, og er en podcast om det gode arbejdsliv. En podcast for os, der insisterer på at hverdagen og arbejdet skal være sjovt – det er trods alt det, der er mest af.

I podcasten dissekerer Thomas Karner-Gotfredsen og Camillia Linnemann alt det, der påvirker arbejdslivet og karrieren, mens de selv står lige midt i det.

Hvad motiverer og giver energi? Hvordan navigerer man i at være professionel, personlig og privat, og hvordan ser en karrierestige egentlig ud i dag, samtidig med, man også skal være en succes i den store børnefamilie-karrusel?

De inviterer dig ombord i deres eget hamsterhjul, og giver dig deres bud på hvordan du finder både balance og kadence!

Så lyt med til Monday I’m In Love, og giv din work-life balance lidt fortjent kærlighed ♥️