27 | Sådan omfavner du dine neurodivergente kollegaer – med Katrine Hald Kjeldsen

Hvis du var fan af Syndicates anden podcast, To Agility and Beyond, så er du rigtigt godt bekendt med vores næste gæst her i Monday I’m in Love: Katrine Hald Kjeldsen.

Katrine er nemlig genindtrådt på podcast-scenen, for i dette afsnit at snakke om noget der ligger meget tæt på hendes hjerte, nemlig neurodivergens.

Ifølge nyeste forskning, så er 15-20 procent af verdens befolkning neurodivergente, dvs. at vedkommendes hjerne har atypiske træk og kan diagnosticeres med for eksempel ADHD, autisme, epilepsi eller ordblindhed. 

Det er jo egentlig ret højt, og derfor bliver arbejdspladser nødt til at omfavne og imødekomme de styrker og svagheder man kan have, hvis man er neurodivergent.

Dette tager Camilla og Karner en skøn lang snak med Katrine om, spørger ind til hendes egen oplevelse med at være neurodivergent, og hvad hun mener er organisationers fremtid med neurodivergens. 

Lyt med, der hvor du lytter til dine podcasts 🎧

PS: Camilla og Karner nu går på sommerferie, og podcasten er tilbage den 12. august. God sommer! ☀️

Om Podcasten

Synes du også det er svært at finde balancen i en hverdag hvor du skal arbejde på højtryk, men også skal nå at stoppe op og mærke efter?

Så er dette podcasten for dig! Monday I’m in love er det nyeste skud på stammen fra Syndicate, og er en podcast om det gode arbejdsliv. En podcast for os, der insisterer på at hverdagen og arbejdet skal være sjovt – det er trods alt det, der er mest af.

I podcasten dissekerer Thomas Karner-Gotfredsen og Camillia Linnemann alt det, der påvirker arbejdslivet og karrieren, mens de selv står lige midt i det.

Hvad motiverer og giver energi? Hvordan navigerer man i at være professionel, personlig og privat, og hvordan ser en karrierestige egentlig ud i dag, samtidig med, man også skal være en succes i den store børnefamilie-karrusel?

De inviterer dig ombord i deres eget hamsterhjul, og giver dig deres bud på hvordan du finder både balance og kadence!

Så lyt med til Monday I’m In Love, og giv din work-life balance lidt fortjent kærlighed ♥️