33 | Nu’et: Sådan bliver du bedre til at være til stede i hverdagen

Er du her lige nu? 🫵

Altså sådan rigtigt?

Det er det helt store emne i denne uges afsnit af Monday I’m in Love, hvor Karner og Camilla udforsker nu’et og hvordan man bliver i det.

Selvom vi teknisk set altid befinder os i nu’et – vores krop kan jo ikke være andre steder – så har vores sind det med at rejse frem og tilbage i tid. Det kan føre til, at vi hænger fast i tidligere fejl eller bekymrer os om, hvad der kan ske i fremtiden.

Men der er håb!

Camilla og Karner deler deres bedste tips til at forblive nærværende og få mest muligt ud af de øjeblikke, du helst vil fastholde. Afsnittet er fyldt med praktiske råd og inspiration, der kan hjælpe dig med at leve mere i nuet og nyde øjeblikket fuldt ud.

Lyt med, og lær at være mere til stede i dag 🎧🧡

Hvis du har feedback eller idéer til emner som Camilla og Karner kan snakke om, så skriver du bare til monday@syndicate.dk 🧡

Om Podcasten

Synes du også det er svært at finde balancen i en hverdag hvor du skal arbejde på højtryk, men også skal nå at stoppe op og mærke efter?

Så er dette podcasten for dig! Monday I’m in love er det nyeste skud på stammen fra Syndicate, og er en podcast om det gode arbejdsliv. En podcast for os, der insisterer på at hverdagen og arbejdet skal være sjovt – det er trods alt det, der er mest af.

I podcasten dissekerer Thomas Karner-Gotfredsen og Camillia Linnemann alt det, der påvirker arbejdslivet og karrieren, mens de selv står lige midt i det.

Hvad motiverer og giver energi? Hvordan navigerer man i at være professionel, personlig og privat, og hvordan ser en karrierestige egentlig ud i dag, samtidig med, man også skal være en succes i den store børnefamilie-karrusel?

De inviterer dig ombord i deres eget hamsterhjul, og giver dig deres bud på hvordan du finder både balance og kadence!

Så lyt med til Monday I’m In Love, og giv din work-life balance lidt fortjent kærlighed ♥️