36 | Den nye generation på arbejdsmarkedet: Find broen mellem Boomer og Zoomer med Rebekka Bøgelund

Hvordan skaber man en arbejdsplads som både omfavner Lars på 59, og Sarah på 25? 🤔

Det er det helt store emne i denne uges afsnit af Monday I’m in Love. Camilla og Thomas har besøg af Rebekka Bøgelund som netop nu er aktuel med bogen “Ung og Perfekt”, som dykker ned i den nye generation på arbejdsmarkedet, og hvordan vi kommer dem i møde på vores arbejdspladser.

Rekruttering af den nye generation er essentielt for at opretholde en sund og succesfuld virksomhed, så det er også essentielt at forstå:

  • Hvordan man håndterer yngre mennesker som leder
  • Hvordan man forstår de behov og den adfærd som de kommer med
  • Hvad der udfordrer unge mennesker i arbejdslivet
Så hvis du har brug for input og indspark til at forstå dine nye, yngre kollegaer, OG være med på forkanten af fremtidens arbejdsplads, så lyt med i din podcast-app 🎧


LINKS 🔗

Om Podcasten

Synes du også det er svært at finde balancen i en hverdag hvor du skal arbejde på højtryk, men også skal nå at stoppe op og mærke efter?

Så er dette podcasten for dig! Monday I’m in love er det nyeste skud på stammen fra Syndicate, og er en podcast om det gode arbejdsliv. En podcast for os, der insisterer på at hverdagen og arbejdet skal være sjovt – det er trods alt det, der er mest af.

I podcasten dissekerer Thomas Karner-Gotfredsen og Camillia Linnemann alt det, der påvirker arbejdslivet og karrieren, mens de selv står lige midt i det.

Hvad motiverer og giver energi? Hvordan navigerer man i at være professionel, personlig og privat, og hvordan ser en karrierestige egentlig ud i dag, samtidig med, man også skal være en succes i den store børnefamilie-karrusel?

De inviterer dig ombord i deres eget hamsterhjul, og giver dig deres bud på hvordan du finder både balance og kadence!

Så lyt med til Monday I’m In Love, og giv din work-life balance lidt fortjent kærlighed ♥️