37 | Transformation: Forandringer og hvordan du bedst håndterer dem

Vi har alle været der – en ny kollega smidt ind fra højre, en ny struktur i virksomheden eller en helt ny rolle ud af det blå. Transformationer er der nok af både på arbejdspladsen og derhjemme. Men hvordan kan vi imødekomme dem, så de ikke vælter os omkuld?

Det snakker vi om her i denne uges afsnit af Monday I’m in Love, hvor Karner og Camilla deler ud af deres bedste råd og erfaringer med transformationer, så du kan lære af dem og måske stå stærkere, når den næste kommer og banker på din dør 🤜🚪

OG så er der faktisk også en større transformation på vej for Monday I’m in Love, som du kan høre meget mere om i afsnittet 🧡

Om Podcasten

Synes du også det er svært at finde balancen i en hverdag hvor du skal arbejde på højtryk, men også skal nå at stoppe op og mærke efter?

Så er dette podcasten for dig! Monday I’m in love er det nyeste skud på stammen fra Syndicate, og er en podcast om det gode arbejdsliv. En podcast for os, der insisterer på at hverdagen og arbejdet skal være sjovt – det er trods alt det, der er mest af.

I podcasten dissekerer Thomas Karner-Gotfredsen og Camillia Linnemann alt det, der påvirker arbejdslivet og karrieren, mens de selv står lige midt i det.

Hvad motiverer og giver energi? Hvordan navigerer man i at være professionel, personlig og privat, og hvordan ser en karrierestige egentlig ud i dag, samtidig med, man også skal være en succes i den store børnefamilie-karrusel?

De inviterer dig ombord i deres eget hamsterhjul, og giver dig deres bud på hvordan du finder både balance og kadence!

Så lyt med til Monday I’m In Love, og giv din work-life balance lidt fortjent kærlighed ♥️