Mord i Europa 6:6

Holocaust overleverens død. 85-årige Mireille Knoll blev stukket ihjel af 11 knivstik en fredag aften sidste år i Paris, imens hun lå i sin seng. Og som om det ikke var nok, blev der også sat ild til hende bagefter. Mireille Knoll flygtede fra nazisterne i 1942, men døde hun nu midt i Paris fordi, hun var jødisk? Den formodede gerningsmand var en nordafrikansk, muslimsk mand. Med mordet er diskussionen om en voksende antisemitisme i Frankrig eksploderet, og flere fremtrædende folk fra det fransk-jødiske samfund frygter, at der ikke vil være nogen jøder tilbage i Frankrig - måske i hele Europa - indenfor en overskuelig fremtid. Tilrettelægger: Emil Rothstein-Christensen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret af Filt CPH. (Sendt første gang 7. juni).

Om Podcasten

Historien om fire mord i fire europæiske lande. Fire mord, der alle sætter spørgsmålstegn ved, hvor vi er på vej hen som europæisk samfund. Produceret af Filt CPH.