SPECIAL: Det danske sektdrab: Uffe Hove og Emenkayaordenen

En morgen i oktober 2001 blev den 50-årige Ellen-Johanne Tandrup fundet død og stærkt forslået i sin seng i et bofællesskab. Hendes bofæller fortalte politiet, at hun var kommet hjem ved midnat i forslået tilstand og var gået i seng. Men sandheden var, at hun var blevet gennemtævet i sit eget bofællesskab i noget, der lignede et religiøst sadistisk ritual. Gennem ritualet fik hun over 20 hovedlæsioner, som hun endte med at dø af. I afsnittet her dykker vi ned i et spektakulært mord begået i den danske sekt Emenkayaordenen, som blev ledet af Uffe Hove - en mand med pædofile og sadistiske tilbøjeligheder.Tilrettelæggelse: Thea Rytter og Kathrine HingeProducer: Cecilie Lundskov Fuhlendorff

Om Podcasten

Dybt nede under Københavns Havn gemmer der sig tæt på 60 års mordhistorie i Ude og Hjemmes gamle arkiver. I denne podcast dykker journalisterne Thea Rytter og Kathrine Hinge ned i de gamle sager, researcher på historien og læser op fra de gamle artikler. Derudover får de også hjælp fra nogle af landets bedste eksperter til at blive klogere på alt fra de mest hardcore seriemordere til når børn slår ihjel.Hver onsdag udgiver vi et nyt afsnit af sæson 3, der blev optaget i 2023 - sæson 4 kan du lytte til i Ally-appen. Podcasten er produceret og udgivet af Ally. Hvis du er nysgerrig efter mere, så kan du prøve Ally-universet gratis i en måned. Vi har også masser af videoserier og artikler. Start din prøveperiode på ally.dk eller find Ally i din app store på din smartphone! Vi håber at se dig derinde.