Baglandet: 'Morfinbyen' 3:3 - En ny start

Flere og flere unge kommer i behandling for morfinmisbrug i Fredericia. Det er på den ene side positivt, fordi de faktisk bliver behandlet, men på den anden side er der mange flere af dem end tidligere, og de er sværere at få gjort stoffri. Morfinafhængige er omtrent ligeså svære at få ud af deres misbrug som heroinafhængige. Vi besøger misbrugscenteret og taler med de ansvarlige i byen om, hvad Fredericia har tænkt sig at gøre ved byens morfinproblem. Tilrettelæggere: Nicholas Durup Thomsen og Emil Rothstein-Christensen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph. (Sendt første gang 11. oktober).

Om Podcasten

Pushere og misbrugere kalder den for ‘morfinbyen’, og nu er navnet også begyndt at brede sig blandt hr og fru Jensen. Fredericia har et problem. Den smukke by ved lillebælt, der binder hele Danmark sammen, er også blevet knudepunkt for morfinmisbrug og ulovligt morfinsalg. Mennesker fra alle sociale lag bukker under for morfinen, der smadrer liv og familier. Og du kan ligesåvel købe stofferne af pensionister i smertebehandling, som af rockere og bandemedlemmer. I tre programmer møder vi misbrugere, forældre og behandlere og undersøger hvorfor det gik så galt i Fredericia, og hvordan man kan vende udviklingen. Produceret for DR af Filt CPH