Er der plads til alle i 'byen for alle'?

“Et København med plads til alle” og “Byen for alle” siger politikere, kommunen, byudviklere, arkitekter og anerkendte internationale magasiner om København. Måske siger vi det endda til hinanden. Men kan byen nogensinde blive for alle?  Det spørger Anne Katrine Harders forfatter og debattør, Knud Romer og Katinka, sangskriver og tekstforfatter, om i denne episode af Byen forfra. De kommer ikke overraskende vidt omkring - fra Amager Centret til Toldbod Bodega - i forsøget på at indfange alle de dilemmaer og konflikter, der opstår, når byen skal rumme mange forskellige mennesker på én gang. Katinka lægger også musik til snakken.  Byen forfra er optaget til Dansk Arkitektur Centers live-event, som denne gang var en eftermiddag på Arkitekturens Dag. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center og redigeret af Munck Studios. 

Om Podcasten

'Byen forfra' er for dig, der vil have et nuanceret indblik i debatten om byens udvikling og arkitektur. Vores gæster ved, hvad de snakker om, og du bliver klædt på til at snakke med om alt fra stigende boligpriser til overturisme, og hvordan vi skal bo i fremtiden. ‘Byen forfra’ bliver optaget til live-arrangementet MorgenDAC, der er for de morgenfriske i Dansk Arkitektur Center og forskellige steder i landet. Anne Katrine Harders og Lars Fjendbo Møller er faste værter. Anne Katrine er civilingeniør og ph.d. i bæredygtig byudvikling, og Lars er geograf og optaget af alt det mellem husene. De tager de mest debatterede emner forfra for at forstå både det svære og det vigtige, når byer udvikles, og vores omgivelser forandrer sig. Her kan du blive klædt på til at snakke med om alle de emner, der betyder noget for dig og din by, og det er relevant for dig uanset, om du arbejder med by og arkitektur eller ej. Find flere podcasts fra Dansk Arkitektur Center på www.dac.dk/podcasts