Forventer vi for meget af borgerinddragelsen?

Måske blev byudviklingsprojektet ikke helt, som vi troede eller håbede på - måske opdagede vi ikke engang, hvad der var på vej, før det var for sent at blande sig. Når dét sker, opstår der nemt en følelse af, at vi som borgere er blevet overset - igen. Mange kalder på mere borgerinddragelse, men er det altid det rigtige svar? I denne episode af Byen forfra er vi taget til Aarhus, for snakke om hvad vi egentlig kan forvente af inddragelsen af borgerne i byudviklingen. Anne Katrine Harders er vært, og hun snakker med Luise Pape Ryhdal, der er forvaltningschef og arbejder med borgerinddragelse i Aarhus Kommune, og Søren Houen Schmith, der har arbejdet med at engagere og inddrage borgere i mange år, som partner og bystrategisk rådgiver i Grandville. Byen forfra er optaget til Dansk Arkitektur Centers ugentlige live-event, MorgenDAC, som er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Her samler vi beslutningstagere, branche og borgere til samtaler om de emner, der fylder på dagsordenen og former fremtiden. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center og redigeret af Munck Studios.     

Om Podcasten

'Byen forfra' er for dig, der vil have et nuanceret indblik i debatten om byens udvikling og arkitektur. Vores gæster ved, hvad de snakker om, og du bliver klædt på til at snakke med om alt fra stigende boligpriser til overturisme, og hvordan vi skal bo i fremtiden. ‘Byen forfra’ bliver optaget til live-arrangementet MorgenDAC, der er for de morgenfriske i Dansk Arkitektur Center og forskellige steder i landet. Anne Katrine Harders og Lars Fjendbo Møller er faste værter. Anne Katrine er civilingeniør og ph.d. i bæredygtig byudvikling, og Lars er geograf og optaget af alt det mellem husene. De tager de mest debatterede emner forfra for at forstå både det svære og det vigtige, når byer udvikles, og vores omgivelser forandrer sig. Her kan du blive klædt på til at snakke med om alle de emner, der betyder noget for dig og din by, og det er relevant for dig uanset, om du arbejder med by og arkitektur eller ej. Find flere podcasts fra Dansk Arkitektur Center på www.dac.dk/podcasts