Giver klager bedre byudvikling?

Borgerne har altid haft meninger om deres by, og forskning viser, at allerede i 1700-tallet brokkede og klagede københavnerne over store og små ting. I dag klager vi mere end nogensinde, og borgernes opråb, indsigelser og protester kan være et vigtigt redskab til at skabe et bedre samfund. Men når debatten bliver skarp og følelsesladet, kan den også være ukonstruktiv og ubehagelig for omgivelserne. Så hvordan sikrer vi, at borgernes klager bidrager positivt til byernes udvikling? I dette afsnit af Byen forfra undersøger vært Lars Fjendbo Møller klagekulturens udvikling fra 1700-tallet til i dag. Hvad har klager ændret før og nu? Hvad kan vi lære af dem? Og hvordan gør vi nutidens konflikter mere konstruktive? Til at belyse dette er professor i historie ved Saxo-Instituttet, Københavns Universitet, Ulrik Langen, samt forfatter til bogen ”Markante borgere” og kommunikationschef i Silkeborg Kommune, Hans Mogensen. Byen forfra er optaget til Dansk Arkitektur Centers live-event, MorgenDAC, som er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center og redigeret af Munck Studios.

Om Podcasten

'Byen forfra' er for dig, der vil have et nuanceret indblik i debatten om byens udvikling og arkitektur. Vores gæster ved, hvad de snakker om, og du bliver klædt på til at snakke med om alt fra stigende boligpriser til overturisme, og hvordan vi skal bo i fremtiden. ‘Byen forfra’ bliver optaget til live-arrangementet MorgenDAC, der er for de morgenfriske i Dansk Arkitektur Center og forskellige steder i landet. Her kan du blive klædt på til at snakke med om alle de emner, der betyder noget for dig og din by, og det er relevant for dig uanset, om du arbejder med by og arkitektur eller ej. Sofie Rasmussen, Lars Fjendbo Møller og Bjarne E. Jensen er faste værter. Sammen dissekerer de debatten, og er nysgerrige på dilemmaerne, det svære og det vigtige, når byer udvikles, og vores omgivelser forandrer sig. Find flere podcasts fra Dansk Arkitektur Center på www.dac.dk/podcasts