Har vi designet os væk fra menneskeligt nærvær?

Design er overalt i vores liv, lige fra koppen i hånden, app’en i lommen, stolen, vi sidder på til byrummet, som vi deler med hinanden. I mange år har vi gjort os umage med at forbedre funktioner og skabe brugervenlige løsninger, der er både tiltalende og lette at navigere i. I denne episode af Byen Forfra diskuterer vi, om design dog er blevet så gnidningsfrit, at vi har fjernet det uventede – og med det: nærværet? Medvirkende: Malene Hvidt, Arkitekt og stiftende partner af det københavnske design- & arkitekturstudio Spacon Christoffer Nejrup, Designantropolog, Lead Consultant ved konsulent bureauet IS IT A BIRD Byen forfra er optaget til Dansk Arkitektur Centers live-event, MorgenDAC, som er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Denne episode er optaget i Illums Bolighus under festivalen 3daysofdesign. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center og redigeret af Munck Studios.        

Om Podcasten

'Byen forfra' er for dig, der vil blive klogere på vores byer og have et nuanceret indblik i debatten om byens udvikling og arkitektur. Vores gæster ved, hvad de snakker om, og du bliver klædt på til at snakke med om alt fra stigende boligpriser til overturisme, og hvordan vi skal bo i fremtiden. ‘Byen forfra’ bliver optaget til live-arrangementet MorgenDAC, der er for de morgenfriske i Dansk Arkitektur Center og forskellige steder i landet. Her kan du blive klædt på til at snakke med om alle de emner, der betyder noget for dig og din by, og det er relevant for dig uanset, om du arbejder med by og arkitektur eller ej. Sofie Rasmussen, Lars Fjendbo Møller og Bjarne E. Jensen er faste værter. Sammen dissekerer de debatten, og er nysgerrige på dilemmaerne, det svære og det vigtige, når byer udvikles, og vores omgivelser forandrer sig. Find flere podcasts fra Dansk Arkitektur Center på www.dac.dk/podcasts