Hvad siger psykologien om vores ubæredygtige boligdrømme?

Arkitekternes bud på nye boligformer tegner stregerne til en livsstil med lav CO2-udledning, stærke naboskaber og høj livskvalitet. Men danskerne bor stadig større og større, så skal der tilbydes helt nye boligkoncepter til at vende den tendens? I denne episode af Byen forfra spørger vi, om psykologien kan bidrage med bud på, hvordan vi kommer til at knytte et mindre boligforbrug til forestillingen om livskvalitet og det gode liv. Sofie Rasmussen spørger Simon Elsborg Nygaard, der er Ph.d. i bæredygtig trivsel og bæredygtighedspsykologi og Mette Nymann, stiftende partner og bæredygtighedsleder hos LOOP Architects.

Om Podcasten

'Byen forfra' er for dig, der vil have et nuanceret indblik i debatten om byens udvikling og arkitektur. Vores gæster ved, hvad de snakker om, og du bliver klædt på til at snakke med om alt fra stigende boligpriser til overturisme, og hvordan vi skal bo i fremtiden. ‘Byen forfra’ bliver optaget til live-arrangementet MorgenDAC, der er for de morgenfriske i Dansk Arkitektur Center og forskellige steder i landet. Her kan du blive klædt på til at snakke med om alle de emner, der betyder noget for dig og din by, og det er relevant for dig uanset, om du arbejder med by og arkitektur eller ej. Sofie Rasmussen, Lars Fjendbo Møller og Bjarne E. Jensen er faste værter. Sammen dissekerer de debatten, og er nysgerrige på dilemmaerne, det svære og det vigtige, når byer udvikles, og vores omgivelser forandrer sig. Find flere podcasts fra Dansk Arkitektur Center på www.dac.dk/podcasts