Kan byggeriets bæredygtige eksperimenter skaleres til bæredygtig omstilling?

Hvordan skaleres byggeriets grønne idéer uden virksomhederne går konkurs i forsøget på at forandre branchens meget tunge klimaaftryk? Det kan være helt afgørende for omstillingen - men også en svær balance, at opskalere forretning og nedskalere ressourceforbrug og CO2-udledning. I denne episode af Byen forfra, spørger Sofie Rasmussen hvordan de grønne indsatser kan skaleres.  Thomas Ritter, professor i Market Strategy & Business Development ved CBS, og Mikkel Schlesinger, partner i tegnestuen CEBRA og en af initiativtagerne bag Reduction Roadmap giver deres bud på, hvordan omstillingen kan tage fart.  Byen forfra er optaget til Dansk Arkitektur Centers live-event, MorgenDAC, som er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center og redigeret af Munck Studios.

Om Podcasten

'Byen forfra' er for dig, der vil have et nuanceret indblik i debatten om byens udvikling og arkitektur. Vores gæster ved, hvad de snakker om, og du bliver klædt på til at snakke med om alt fra stigende boligpriser til overturisme, og hvordan vi skal bo i fremtiden. ‘Byen forfra’ bliver optaget til live-arrangementet MorgenDAC, der er for de morgenfriske i Dansk Arkitektur Center og forskellige steder i landet. Her kan du blive klædt på til at snakke med om alle de emner, der betyder noget for dig og din by, og det er relevant for dig uanset, om du arbejder med by og arkitektur eller ej. Sofie Rasmussen, Lars Fjendbo Møller og Bjarne E. Jensen er faste værter. Sammen dissekerer de debatten, og er nysgerrige på dilemmaerne, det svære og det vigtige, når byer udvikles, og vores omgivelser forandrer sig. Find flere podcasts fra Dansk Arkitektur Center på www.dac.dk/podcasts