Kan de unge arkitekters oprør ændre byggeriet?

Nyopstartede tegnestuer spirer frem, og mange af dem vil lave arkitektur under bæredygtige faner. De unge arkitekter sparer på ressourcerne – og på byggerierne i det hele taget. Transformation og tæt, lav bebyggelse i biogene materialer er mere hot, end de storslåede og spektakulære byggerier, vi tidligere har forbundet med stjernearkitektur. Er der et oprør på vej fra de unge arkitekter? Og er det det, der skal til, hvis vi skal ændre byggeriet?  Det spørger Sofie Rasmussen om i denne episode af Byen forfra. Sammen med én af de unge arkitekter, og stifter af tegnestuen Panum & Kappel, Lin Kappel er og den nye rektor på Arkitektskolen Aarhus, Kristine Leth Juul undersøger de, hvad det er de unge arkitekter vil, og om det kan gøre en forskel for byggeriet, der kan mærkes og ses. Byen forfra er optaget til Dansk Arkitektur Centers live-event, MorgenDAC, som er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center og redigeret af Munck Studios. 

Om Podcasten

'Byen forfra' er for dig, der vil have et nuanceret indblik i debatten om byens udvikling og arkitektur. Vores gæster ved, hvad de snakker om, og du bliver klædt på til at snakke med om alt fra stigende boligpriser til overturisme, og hvordan vi skal bo i fremtiden. ‘Byen forfra’ bliver optaget til live-arrangementet MorgenDAC, der er for de morgenfriske i Dansk Arkitektur Center og forskellige steder i landet. Her kan du blive klædt på til at snakke med om alle de emner, der betyder noget for dig og din by, og det er relevant for dig uanset, om du arbejder med by og arkitektur eller ej. Sofie Rasmussen, Lars Fjendbo Møller og Bjarne E. Jensen er faste værter. Sammen dissekerer de debatten, og er nysgerrige på dilemmaerne, det svære og det vigtige, når byer udvikles, og vores omgivelser forandrer sig. Find flere podcasts fra Dansk Arkitektur Center på www.dac.dk/podcasts