Kan du overskue at gøre mere for klimaet?

Hvordan navigerer vi i et moderne samfund, hvor det er næsten umuligt at leve bæredygtigt? Lyt med på denne MorgenDAC LIVE, hvor vi har snakket med Ida Auken, forfatter og medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, og Charlotte Louise Jensen adfærdsanalytiker i Concito, om bæredygtig adfærd uden opgivelse. Anne Katrine Harders fra Dansk Arkitektur Center er vært. 

Om Podcasten

'Byen forfra' er for dig, der vil blive klogere på vores byer og have et nuanceret indblik i debatten om byens udvikling og arkitektur. Vores gæster ved, hvad de snakker om, og du bliver klædt på til at snakke med om alt fra stigende boligpriser til overturisme, og hvordan vi skal bo i fremtiden. ‘Byen forfra’ bliver optaget til live-arrangementet MorgenDAC, der er for de morgenfriske i Dansk Arkitektur Center og forskellige steder i landet. Her kan du blive klædt på til at snakke med om alle de emner, der betyder noget for dig og din by, og det er relevant for dig uanset, om du arbejder med by og arkitektur eller ej. Sofie Rasmussen, Lars Fjendbo Møller og Bjarne E. Jensen er faste værter. Sammen dissekerer de debatten, og er nysgerrige på dilemmaerne, det svære og det vigtige, når byer udvikles, og vores omgivelser forandrer sig. Find flere podcasts fra Dansk Arkitektur Center på www.dac.dk/podcasts