Kan vi bygge os til livskvalitet?

Realdania har netop udgivet ‘Vores Livskvalitet’, som er den største undersøgelse af livskvalitet nogensinde i Danmark. Her dykkes der ned i spørgsmål som: Er livskvaliteten højere i parcelhuse end i etagebyggerier. Er de gladere på landet end i byerne. Hvilken rolle spiller det, om du ejer eller lejer din bolig. I denne episode af Byen Forfra diskuterer vi: Kan vi bruge bogens resultater til at designe byer og bygninger, der øger danskes livskvalitet? Og hvordan er koblingen mellem det byggede miljø og danskernes livskvalitet? Gæster Camilla van Deurs, arkitekt MAA og partner i Nordic Office of Architecture, tidligere stadsarkitekt i København og partner i Gehl Architects Henrik Mahncke, analysechef i Realdania og forfatter til bogen ‘Vores livskvalitet’.

Om Podcasten

'Byen forfra' er for dig, der vil blive klogere på vores byer og have et nuanceret indblik i debatten om byens udvikling og arkitektur. Vores gæster ved, hvad de snakker om, og du bliver klædt på til at snakke med om alt fra stigende boligpriser til overturisme, og hvordan vi skal bo i fremtiden. ‘Byen forfra’ bliver optaget til live-arrangementet MorgenDAC, der er for de morgenfriske i Dansk Arkitektur Center og forskellige steder i landet. Her kan du blive klædt på til at snakke med om alle de emner, der betyder noget for dig og din by, og det er relevant for dig uanset, om du arbejder med by og arkitektur eller ej. Sofie Rasmussen, Lars Fjendbo Møller og Bjarne E. Jensen er faste værter. Sammen dissekerer de debatten, og er nysgerrige på dilemmaerne, det svære og det vigtige, når byer udvikles, og vores omgivelser forandrer sig. Find flere podcasts fra Dansk Arkitektur Center på www.dac.dk/podcasts