Må vi droppe parcelhusdrømmen?

Parcelhuset er danskernes absolutte boligfavorit. Men boligformen passer i sin nuværende form ikke ind i den nødvendige bæredygtige omstilling. Langt fra. Så bliver vi nødt til helt at genopfinde vores boligdrømme, og må vi droppe parcelhuset? Det spørger vi om i denne episode af Byen forfra, hvor vi er taget til Utzon Center i Aalborg. Lars Fjendbo Møller prøver at forstå boligdrømmene lidt bedre sammen med seniorforsker ved Aalborg Universitet (BUILD), Mette Mechlenborg, og direktør ved By og Land i Aalborg kommune, Alvaro Arriagada. For hvad sker der med forestillingen om det gode liv, når vi bliver tvunget til at bygge mere bæredygtigt? Byen forfra er optaget til Dansk Arkitektur Centers ugentlige live-event, MorgenDAC, som er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Her samler vi beslutningstagere, branche og borgere til samtaler om de emner, der fylder på dagsordenen og former fremtiden. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center og redigeret af Munck Studios. 

Om Podcasten

'Byen forfra' er for dig, der vil have et nuanceret indblik i debatten om byens udvikling og arkitektur. Vores gæster ved, hvad de snakker om, og du bliver klædt på til at snakke med om alt fra stigende boligpriser til overturisme, og hvordan vi skal bo i fremtiden. ‘Byen forfra’ bliver optaget til live-arrangementet MorgenDAC, der er for de morgenfriske i Dansk Arkitektur Center og forskellige steder i landet. Her kan du blive klædt på til at snakke med om alle de emner, der betyder noget for dig og din by, og det er relevant for dig uanset, om du arbejder med by og arkitektur eller ej. Sofie Rasmussen, Lars Fjendbo Møller og Bjarne E. Jensen er faste værter. Sammen dissekerer de debatten, og er nysgerrige på dilemmaerne, det svære og det vigtige, når byer udvikles, og vores omgivelser forandrer sig. Find flere podcasts fra Dansk Arkitektur Center på www.dac.dk/podcasts