Skal det være slut med at bygge nyt?

Flere markante stemmer kalder på et byggestop pga. klimakonsekvenser, ressourcemangel, og endda som kritik af den masseproducerede moderne arkitektur. Så er det egentlig realistisk at stoppe helt med at bygge nyt – og har vi råd til at blive ved? I denne episode af Byen Forfra ser Lars Fjendbo Møller, nærmere på argumenterne for og imod byggestop sammen med Søren Nielsen, professor ved Arkitektskolen Aarhus, Mette Mogensen, by- og boligudviklingschef i Domea, og Kent Martinussen, direktør i Dansk Arkitektur Center. Byen forfra er optaget til Dansk Arkitektur Centers live-event, MorgenDAC, som er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center og redigeret af Munck Studios.

Om Podcasten

'Byen forfra' er for dig, der vil have et nuanceret indblik i debatten om byens udvikling og arkitektur. Vores gæster ved, hvad de snakker om, og du bliver klædt på til at snakke med om alt fra stigende boligpriser til overturisme, og hvordan vi skal bo i fremtiden. ‘Byen forfra’ bliver optaget til live-arrangementet MorgenDAC, der er for de morgenfriske i Dansk Arkitektur Center og forskellige steder i landet. Her kan du blive klædt på til at snakke med om alle de emner, der betyder noget for dig og din by, og det er relevant for dig uanset, om du arbejder med by og arkitektur eller ej. Sofie Rasmussen, Lars Fjendbo Møller og Bjarne E. Jensen er faste værter. Sammen dissekerer de debatten, og er nysgerrige på dilemmaerne, det svære og det vigtige, når byer udvikles, og vores omgivelser forandrer sig. Find flere podcasts fra Dansk Arkitektur Center på www.dac.dk/podcasts