Skal vi deles om parcelhusene?

I Danmark er vi europamestre i parcelhuse. Men passer parcelhusenes nuværende form – med masser m2, græsplæner og ligusterhække – til den måde vi lever på i dag? I hvert 6. parcelhus bor der nemlig kun én person. Der er altså meget plads til overs - i hvert fald, hvis vi skal lytte til de stemmer, der mener, at vi alle sammen skal bo på meget mindre plads. I denne episode af Byen Forfra diskuterer vi: Kunne vi skabe plads til flere uden at bygge nyt ved at deles om husenes kvadratmeter? Og hvad ville det kræve af os og af vores forestilling om det gode hjem? Medvirkende: Kristine Virén, Medie- og Videncenterchef ved Videncentret Bolius, ekspert i TV-programmet Hammersl Louise Heebøll, arkitekt og stifter af rådgivningsfirmaet V!GØR, aktuel med rapporten DelHus Byen forfra er optaget til Dansk Arkitektur Centers live-event, MorgenDAC, som er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center og redigeret af Munck Studios.

Om Podcasten

'Byen forfra' er for dig, der vil blive klogere på vores byer og have et nuanceret indblik i debatten om byens udvikling og arkitektur. Vores gæster ved, hvad de snakker om, og du bliver klædt på til at snakke med om alt fra stigende boligpriser til overturisme, og hvordan vi skal bo i fremtiden. ‘Byen forfra’ bliver optaget til live-arrangementet MorgenDAC, der er for de morgenfriske i Dansk Arkitektur Center og forskellige steder i landet. Her kan du blive klædt på til at snakke med om alle de emner, der betyder noget for dig og din by, og det er relevant for dig uanset, om du arbejder med by og arkitektur eller ej. Sofie Rasmussen, Lars Fjendbo Møller og Bjarne E. Jensen er faste værter. Sammen dissekerer de debatten, og er nysgerrige på dilemmaerne, det svære og det vigtige, når byer udvikles, og vores omgivelser forandrer sig. Find flere podcasts fra Dansk Arkitektur Center på www.dac.dk/podcasts