Mo(r)nopolet #27: Lange jobrejser som kvinde med små børn og problemer i sammenbragte familier

I dette afsnit af Mo(r)nopolet snakker panelet om, hvad du gør, når du har fået en helt fantastisk mulighed for at rejse med dit job i seks uger, men du har to små børn, og din familie er forargede over, at du overvejer at rejse. Derudover diskuterer mor-panelet, hvordan du løser problemer i sammenbragte familier, når din datter har nogle udfordringer, som din kæreste ikke kan rumme. Er du nødt til at vælge imellem din datter og kæreste, eller er der en tredje mulighed, som kan løse problemet...

Om Podcasten

Velkommen til Morsomhed & Tankestreger! En podcast, som hylder og favner alle alle sider af livet som infertil, gravid og mor. Vi har en masse spændende episoder planlagt, så I kan godt glæde jer! Det første projekt der ser dagens lys er Mo(r)nopolet. Vores vært Maria Dior får besøg af mor-panelet, som gør deres allerbedste for at hjælpe andre mødre med deres dilemmaer. Ellers kan du se frem til en masse spændende og faglige podcastserier.