Episode 256

Et ægtepar fra Holte var på gåtur gennem en nordsjællandsk skov en lun aften i juli, da de pludselig hørte en ildevarslende klynken fra et buskads. En 17-årig pige lå på jorden, skjult af tæt bevoksning, og hendes ansigt og hoved var slemt forslået og blodigt. Bagefter handler det om en af dansk kriminalhistories værste serieforbrydere, som de færreste husker i dag. En mand, der både begik stribevis af indbrud og grove overfald og voldtægter gennem mere end et årti. Desværre skulle der lig på bordet, før han endelig blev afsløret og standset.Assisterende research: Sandie LarsenAssisterende klip: Anders EskeMusik: BensoundSag 1: 00:05:15Sag 2: 00:44:31

Om Podcasten

Hvad får mennesker til at begå den ultimative forbrydelse? Mørkeland er en ugentlig samtalepodcast, der gennem mere end seks år har beskæftiget sig med to ældre kriminalsager hver mandag. Vi taler primært om danske forbrydelser, men også til tider udenlandske, når noget tankevækkende melder sig. Formålet er at udforske sindets mørke og forsøge at komme årsagerne til drab nærmere, mens vi samtidig bliver klogere på dansk kriminalhistorie, indretningen af vores retssystem samt vores egen fascination af mørket i livet. Udover de ugentlige sager kommer vi begge med anbefalinger til andet godt indhold inden for genren. Du finder alle vores anbefalinger gennem årene lige her: moerkeland.dk/pages/ugens-anbefalinger. Episode 1 blev udgivet 19. februar 2018, og nye afsnit udkommer hver mandag. Facebook: @moerkelandInstagram: @moerkelandpodcastMail: kontakt@moerkeland.dk Musik: BensoundVærter: Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee