Episode 281

En søndag i februar skulle en kvinde mødes med sin veninde på en café midt i København. De havde lavet aftalen over telefonen en time tidligere, så da veninden ikke dukkede op, var det underligt. Efter at kvinden havde ventet i noget tid, tog hun en tur forbi venindens lejlighed og bankede på. Men døren blev ikke åbnet, og telefonen blev ikke taget. Hun hørte heller ikke fra hende næste dag, og bekymringen voksede - for hun vidste, at hendes veninde havde været bange den seneste tid. Bagefter handler det om en ung mand, der i kraft af sin militæruddannelse som radarteknikker arbejdede for NATO i Frankrig. Hvad hans job egentlig gik ud på, var uklart for hans nærmeste - også da en række mystiske ulykker begyndte at ramme ham. Var han uheldig eller selvmordstruet, eller forsøgte nogen at komme ham til livs? Assisterende research: Ninna Andreasen og Ida Cathrine Holme NielsenAssisterende klip: Anders EskeMusik: BensoundSag 1: 00:13:40Sag 2: 01:15:33Bemærk: Tidsangivelserne kan flytte sig lidt som følge af indlagte reklamepauser.Obs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe 112. Livslinien er åben for rådgivning fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201. Mange lokale psykiatriske skadestuer har døgnåbent, også på telefonen. Find mere info om mulighederne for akut hjælp hos Psykiatrifonden lige her.

Om Podcasten

Hvad får mennesker til at begå den ultimative forbrydelse? Mørkeland er en ugentlig samtalepodcast, der gennem mere end seks år har beskæftiget sig med to ældre kriminalsager hver mandag. Vi taler primært om danske forbrydelser, men også til tider udenlandske, når noget tankevækkende melder sig. Formålet er at udforske sindets mørke og forsøge at komme årsagerne til drab nærmere, mens vi samtidig bliver klogere på dansk kriminalhistorie, indretningen af vores retssystem samt vores egen fascination af mørket i livet. Udover de ugentlige sager kommer vi begge med anbefalinger til andet godt indhold inden for genren. Du finder alle vores anbefalinger gennem årene lige her: moerkeland.dk/pages/ugens-anbefalinger. Episode 1 blev udgivet 19. februar 2018, og nye afsnit udkommer hver mandag. Facebook: @moerkelandInstagram: @moerkelandpodcastMail: kontakt@moerkeland.dk Musik: BensoundVærter: Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee