Episode 290: Trippeldrabet på den forladte campingplads

Indeholder reklame for Mofibo. Det var sommer, og to familier fra Næstved ledte efter et godt sted at campere. Gruppen kørte rundt langs Vesterhavet og endte på en nedlagt campingplads i et øde militærområde, som den ene kvinde havde besøgt før. Mens hun undersøgte, om der stadig var vand på pladsen, gik resten af flokken rundt for at se nærmere på stedet, da de pludselig stødte på en mærkelig fordybning i jorden. Lidt efter blev de ramt af en fæl stank. Der måtte ligge et dødt dyr nede i hullet. Gruppen valgte at køre videre til en anden campingplads, men over morgenmaden næste dag kom de til at tale om det ubehagelige fund. Hvorfor havde der ikke været pels på det dyr, de havde kunne skimte i den overfladiske grav? De kørte tilbage og begyndte at fjerne jord med en børneskovl.Assisterende klip: Anders Eske Musik: BensoundSag 1: 00:11:14Bemærk: Tidsangivelsen kan flytte sig lidt som følge af indlagt reklamepause.

Om Podcasten

Hvad får mennesker til at begå den ultimative forbrydelse? Mørkeland er en ugentlig samtalepodcast, der gennem mere end seks år har beskæftiget sig med to ældre kriminalsager hver mandag. Vi taler primært om danske forbrydelser, men også til tider udenlandske, når noget tankevækkende melder sig. Formålet er at udforske sindets mørke og forsøge at komme årsagerne til drab nærmere, mens vi samtidig bliver klogere på dansk kriminalhistorie, indretningen af vores retssystem samt vores egen fascination af mørket i livet. Udover de ugentlige sager kommer vi begge med anbefalinger til andet godt indhold inden for genren. Du finder alle vores anbefalinger gennem årene lige her: moerkeland.dk/pages/ugens-anbefalinger. Episode 1 blev udgivet 19. februar 2018, og nye afsnit udkommer hver mandag. Facebook: @moerkelandInstagram: @moerkelandpodcastMail: kontakt@moerkeland.dk Musik: BensoundVærter: Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee