Episode 294: Mumificeret kvinde i Gribskov var danser for Tina Turner

Indeholder reklame for Gyldendal.Det var skovarbejdere, der fandt hende. De var vendt tilbage til et ufremkommeligt område i Gribskov i Nordsjælland, hvor de havde arbejdet 14 dage tidligere - dengang uden at opdage den skjulte grav i skovbunden. Var hun kommet dertil i mellemtiden? Liget var mumificeret og dækket af grankviste og blade, og der viste sig at være tale om en ung kvinde, som havde levet et farverigt liv og var forsvundet tre måneder tidligere. Mysteriet om hendes død drev politi og presse vidt omkring i forsøget på at opklare sagen - fra et verdensberømt bordel i Reno til den mørke underverden på Vesterbro.Assisterende research: Ida Cathrine Holme NielsenAssisterende klip: Anders EskeMusik: BensoundObs: Episoden indeholder omtale af selvmord. Hvis du har akutte tanker om selvmord, skal du ringe 112. Livslinien er åben for rådgivning fra klokken 11 til 05 på telefon 70 201 201. Mange lokale psykiatriske skadestuer har døgnåbent, også på telefonen. Find mere info om mulighederne for akut hjælp hos Psykiatrifonden lige her.

Om Podcasten

Hvad får mennesker til at begå den ultimative forbrydelse? Mørkeland er en ugentlig samtalepodcast, der gennem mere end seks år har beskæftiget sig med to ældre kriminalsager hver mandag. Vi taler primært om danske forbrydelser, men også til tider udenlandske, når noget tankevækkende melder sig. Formålet er at udforske sindets mørke og forsøge at komme årsagerne til drab nærmere, mens vi samtidig bliver klogere på dansk kriminalhistorie, indretningen af vores retssystem samt vores egen fascination af mørket i livet. Udover de ugentlige sager kommer vi begge med anbefalinger til andet godt indhold inden for genren. Du finder alle vores anbefalinger gennem årene lige her: moerkeland.dk/pages/ugens-anbefalinger. Episode 1 blev udgivet 19. februar 2018, og nye afsnit udkommer hver mandag. Facebook: @moerkelandInstagram: @moerkelandpodcastMail: kontakt@moerkeland.dk Musik: BensoundVærter: Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee