Mørkeland Xtra: Martin opklarer drab og skriver digte og efterlader spor

Martin Wittrup Enggaard har aldrig rigtig fri. Han opklarer drab i dagtimerne og skriver poesi i sin fritid - om sit arbejde. Og så er han til tider også en slags aktivist.Efter at han blev ramt af stress for to år siden, blev blyanten hans ventil for tunge tanker. Det faldt ham naturligt at bearbejde mørket med det nøgterne rapportsprog, han kender så indgående fra arbejdet som politimand. Nu kan han både kalde sig drabsefterforsker og udgivet digter.Hans debut hedder Enhver kontakt efterlader spor, og i dagens ekstraafsnit taler vi med ham om den rå virkelighed, der har mødt ham på jobbet, som har fået ham til at skrive en samling politidigte.Vi taler også om det borgerforslag, som han for to år siden stod i spidsen for, der endte med at blive vedtaget af Folketinget. Siden er der sket gennembrud i flere gamle uopklarede drabssager.Hvordan går det med at komme i gang med at bruge genetisk slægtsforskning? Hvad er status? Hvilke andre værktøjer, der knytter sig til udviklingen inden for dna-teknologien, er på vej eller allerede i brug?Assisterende klip: Anders EskeMusik: Bensound

Om Podcasten

Hvad får mennesker til at begå den ultimative forbrydelse? Mørkeland er en ugentlig samtalepodcast, der gennem mere end seks år har beskæftiget sig med to ældre kriminalsager hver mandag. Vi taler primært om danske forbrydelser, men også til tider udenlandske, når noget tankevækkende melder sig. Formålet er at udforske sindets mørke og forsøge at komme årsagerne til drab nærmere, mens vi samtidig bliver klogere på dansk kriminalhistorie, indretningen af vores retssystem samt vores egen fascination af mørket i livet. Udover de ugentlige sager kommer vi begge med anbefalinger til andet godt indhold inden for genren. Du finder alle vores anbefalinger gennem årene lige her: moerkeland.dk/pages/ugens-anbefalinger. Episode 1 blev udgivet 19. februar 2018, og nye afsnit udkommer hver mandag. Facebook: @moerkelandInstagram: @moerkelandpodcastMail: kontakt@moerkeland.dk Musik: BensoundVærter: Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee