Om at være sørgende i vores samfund – Sandie Westh

”Vi skal væk fra det der med, at sorg er noget, vi belemrer andre med. For vi kommer alle til at opleve sorg i vores liv.”Sådan fortæller Sandie Westh om, at vi har en kultur i Danmark, hvor man som sørgende kan føle sig nødsaget til at pakke sin sorg væk for omverdenens skyld.Sandie er podcastvært, debattør og forfatter, og så har hun haft sorgen tæt inde på livet – både da hun mistede sin søster Janni i 2007 og da hun mistede sin datter Wilma i 2021. To tab, som var meget forskellige. Både fordi tiden var en anden, da Sandie mistede sin søster, men også fordi, at erfaringen herfra hjalp hende med bedre at kunne give udtryk for sine behov, da hun mistede Wilma.I episoden taler Stine med Sandie om sorg, og hvordan det er at være sørgende i vores samfund. De kommer omkring den trodsighed, man som sørgende skal have, for at insistere på at blive ved med at tale om sin sorg, selvom omverdenen har bevæget sig videre. De snakker om at føle sig sindssyg i sorgen, og at vende tilbage til hverdagen igen. Og så sætter de fokus på, hvordan vi som sørgende og pårørende kan blive bedre til at tage hånd om os selv og andre, når krisen rammer.___Medvirkende: Podcastvært, debattør og forfatter Sandie WesthVært og tilrettelæggelse: Stine BujeProduktion, mix, mastering og jingle: Jakob Ranum v. STUDIO25Postproduktion, logo, video og grafik: Eva Gerlif MyrtueIdé, redaktion og udgivelse: Landsforeningen Liv&Død

Om Podcasten

Vi har den alle til fælles. Alligevel kan den være svær at forholde sig til. I podcastserien ”Når døden os skiller” taler vi om døden og klæder dig på til at fortsætte samtalen. I hvert afsnit vil Stine Buje snakke med en gæst, der beskæftiger sig med døden.