Om hvordan vi taler med børn om døden – Line Thoft
”Jeg tror, uanset hvad, at det bedste, man kan give børn – det er troværdige voksne.” Sådan fortæller Line Thoft om, at de fleste børn har brug for ærlighed og inddragelse fra de voksne, også selvom de voksne har et behov for at beskytte dem fra en virkelighed, der er trist og voldsom. Line er familieterapeut og ph.d., og til dagligt arbejder hun som projektleder i Kræftens Bekæmpelse, hvor hun har samtaler med børn og familier, der har mistet. For Line kan man ikke nedfælde generelle rammer og regler for, hvordan man bedst taler med børn om døden. Men én ting er dog almengyldigt. Man skal være der for barnet, og man skal tage ansvar.I episoden taler Stine med Line om børns forhold til døden. De kommer omkring børns aldersmæssige udvikling i forhold til døden, og sætter fokus på de forskellige reaktionsmønstre og behov, børn kan have, når de oplever tab i deres liv. ___Medvirkende: Familieterapeut, ph.d. og projektleder i Kræftens Bekæmpelse Line ThoftVært og tilrettelæggelse: Stine BujeProduktion, mix, mastering og jingle: Jakob Ranum v. STUDIO25Postproduktion, logo, video og grafik: Eva Gerlif MyrtueIdé, redaktion og udgivelse: Landsforeningen Liv&Død