Med Isam B ved Stevns Klint

Som barn var Isam B på skoleudflugt til Stevns Klint, og det gjorde et uudsletteligt indtryk på ham. I 'Naturen kalder' vender sangeren tilbage til klinten for at opleve stedet, hvor de hvide kridt-skrænter møder hav og horisont. Geolog Jesper Milán tager her Isam B med på en rejse 66 millioner år tilbage i tiden. De mange aflejringer på klinten fortæller nemlig historien om dengang en asteroide ramte Jorden og satte gang i udslettelsen af dinosaurerne. Tilrettelægger: Diana Bach. I redaktionen: Rikke Stokholm.

Om Podcasten

Naturen kan give os ro og balance, men den kan også rive og ruske, chokere og overraske. Hver uge tager en alment kendt dansker os med til sit yndlingssted i naturen og kommer hjem med nye indsigter og tankevækkende viden. I denne serie er det naturen, der kalder på at få sin historie fortalt. DR sætter i 2020 fokus på vores natur. "Naturen kalder" er en del af temaet.