Med Lene Gammelgaard i Karrebæksminde

Coronaen har ramt hårdt hos bjergbestiger og foredragsholder Lene Gammelgaard, som ikke længere kan gøre det, hun plejer: At rejse verden rundt og tale foran virksomhedsledere. Så hun er i gang med at lægge sit liv om og indrette en båd, hvor hun kan bo med sine tre børn i havnen i Karrebæksminde. Lene Gammelgaard vil gerne gøre mere for at leve op til FN's verdensmål, og i 'Naturen kalder' møder hun Birgitte Vagnholm, der leder projektet Havmiljøvogterne. De to tager på jagt efter plastikaffald ved stranden og taler om, hvordan både børn og voksne med små handlinger kan skabe en positiv forandring i verden. Tilrettelægger: Diana Bach. Redaktion: Simone Kamp.

Om Podcasten

Naturen kan give os ro og balance, men den kan også rive og ruske, chokere og overraske. Hver uge tager en alment kendt dansker os med til sit yndlingssted i naturen og kommer hjem med nye indsigter og tankevækkende viden. I denne serie er det naturen, der kalder på at få sin historie fortalt. DR sætter i 2020 fokus på vores natur. "Naturen kalder" er en del af temaet.