Med Michael Brautsch i Svanninge Bakker

"For mig er Svanninge Bakker først og fremmest barndommens land". Sådan siger Michael Brautsch, sognepræst på Frederiksberg, om det sydfynske landskab, hvor han legede som barn. Det kaldes også for de fynske alper og er et landskab, som også har haft stor betydning i malerkunsten. Sammen med museumsinspektør Eva Frellesvig går Michael Brautsch ud i bakkerne for at opleve nogle af de steder, hvor Fynboerne malede deres kendte landskabsmotiver. De viser blandt andet, hvor meget landskabet har forandret sig gennem tiden. Tilrettelægger: Bettina Ohlsen.

Om Podcasten

Naturen kan give os ro og balance, men den kan også rive og ruske, chokere og overraske. Hver uge tager en alment kendt dansker os med til sit yndlingssted i naturen og kommer hjem med nye indsigter og tankevækkende viden. I denne serie er det naturen, der kalder på at få sin historie fortalt. DR sætter i 2020 fokus på vores natur. "Naturen kalder" er en del af temaet.