Med Søren Vester i Salling

Designer og tv-vært fra 'I hus til halsen' Søren Vester bor med udsigt over marker, der bølger sig ned til Limfjorden. Det landskab, som digteren Jeppe Aakjær skrev om og selv havde udsigt til fra sin gård på halvøen Salling. I 'Naturen kalder' møder Søren Vester skaldyrsekspert Jens Kjerulf Petersen, for Søren Vester vil gerne lære at bruge fjorden som spisekammer. De to går på jagt efter fjordens gastronomiske guld: Østers. Tilrettelægger: Diana Bach. (Sendt første gang 28. marts).

Om Podcasten

Naturen kan give os ro og balance, men den kan også rive og ruske, chokere og overraske. Hver uge tager en alment kendt dansker os med til sit yndlingssted i naturen og kommer hjem med nye indsigter og tankevækkende viden. I denne serie er det naturen, der kalder på at få sin historie fortalt. DR sætter i 2020 fokus på vores natur. "Naturen kalder" er en del af temaet.