Med Stine Bosse ved og på Øresund

"Jeg har altid brugt havet til at løfte min sindsstemning". Sådan siger erhvervskvinden Stine Bosse, som bor ud til Øresund, hvor hun dagligt og året rundt bader. I "Naturen kalder" bevæger hun sig også ud på det åbne, på en gyngede og blæsende sejltur på Øresund og i selskab med biologer, der kan gøre hende klogere på dyrelivet under og over havoverfladen. Tilrettelægger: Bettina Ohlsen.

Om Podcasten

Naturen kan give os ro og balance, men den kan også rive og ruske, chokere og overraske. Hver uge tager en alment kendt dansker os med til sit yndlingssted i naturen og kommer hjem med nye indsigter og tankevækkende viden. I denne serie er det naturen, der kalder på at få sin historie fortalt. DR sætter i 2020 fokus på vores natur. "Naturen kalder" er en del af temaet.