Lotte Heise: Musik, bevægelse og kunsten at sige AV!

Når man møder Lotte Heise, er det svært at forstå, at hun lever med daglige smerter. Hun sprudler af energi, har nemt til latter og møder livet med optimisme og åbne arme. Hun nægter at lade smerterne styre sit liv. Hun finder ro i musik, afleder tankerne ved at holde sig i gang, og så er hun ikke bleg for at sige "av", når det gør ondt.

Om Podcasten

Velkommen til Naturtræning – i dine ører I hver episode går en kendt dansker med gigt en tur med en erfaren naturtræner fra DGI. Undervejs laver de øvelser, du som lytter let kan følge med i – ude i din egen lokale natur. Samtidig deler de kendte deres oplevelser med bevægelse, smerter og alt det andet livet også handler om. Du kan vælge bare at lytte, men du kan også til enhver tid tage telefonen op af lommen og se med på video, hvis du er i tvivl om, hvordan en øvelse skal udføres. Så tag høretelefonerne på og lad underholdning, bevægelse og natur smelte sammen i et.