Nede Mette: Hvem taler de til?

Hvordan kan det være, at Christiansborgs folkevalgte bruger så lang tid på deres spørgsmål til spørgetime med statsministeren? Kommunikationsrådgiver og Liberal Alliances tidligere ansvarlige for digital kommunikation, Marcus Stoltze, giver sit bud på hvorfor. Vi vender også Storbritannien, hvor DRs Tinne Jersing Knudsen fortæller om drama på Downing Street nummer 10 og 11. Dernæst løfter vi sløret for værdien af statsministerens brugernavn, @mette, og hvordan hun lykkedes med at gafle det ud af fingrene på en intetanende Mette fra Kolding. Afslutningsvis på gonzojournalistisk vis sætter Nede Mette redaktionen sig en udfordrende opgave. Værter: Anna Olrik og Thomas Tjaerandsen.

Om Podcasten

Om du er nede Mette eller ej, så er sociale medier blevet den førende arena for politisk kommunikation. På Facebook og Instagram serverer politikerne budskaber om alt fra corona-nedlukninger til udlændingepolitik sammen med makrelmadder, håndbold og selfies. Skal vi kaste sure smileys eller røde hjerter efter udviklingen? Og hvad betyder det hele ude i den virkelige verden? For den politiske samtale og demokratiet? Det undersøger vi i Nede Mette, hvor vi inviterer eksperter, debattører og almindelige danskere ind til at diskutere SoMe-universets svar på politisk kommunikation. Værter: Anna Olrik og Thomas Tjaerandsen.