Nede Mette: Fuckfinger-gate og hundepolitik

En 15 årig drengs fuckfinger splittede internettet, da den endte på Mette Frederiksens Instagram. Vi taler vi med faren til drengen, som i denne uge har klaget til Datatilsynet for Statsministerens brug af billedet. Peter Skaarup har også været ude med riven - men har han selv sit på det rene, hvad angår sin egen Instagram? Det spørger vi ham om i dagens program. Søren Pape Poulsens nye hund er festens midtpunkt på Instagram denne uge - hvad foregår der med de mange hunde-billeder fra politikerne på Instagram? Er der stemmer at hente? Vi forsøger at finde hoved og hale i det hele. Desuden kårer vi også Ugens Makrel. Værter: Anna Olrik & Thomas Tjaerandsen.

Om Podcasten

Om du er nede Mette eller ej, så er sociale medier blevet den førende arena for politisk kommunikation. På Facebook og Instagram serverer politikerne budskaber om alt fra corona-nedlukninger til udlændingepolitik sammen med makrelmadder, håndbold og selfies. Skal vi kaste sure smileys eller røde hjerter efter udviklingen? Og hvad betyder det hele ude i den virkelige verden? For den politiske samtale og demokratiet? Det undersøger vi i Nede Mette, hvor vi inviterer eksperter, debattører og almindelige danskere ind til at diskutere SoMe-universets svar på politisk kommunikation. Værter: Anna Olrik og Thomas Tjaerandsen.