Nede Mette: Kampen om kommentarsporet, valg på Grønland og et Instagram-påskebord

Har du lagt mærke til, at politikerne altid er til stede i kommentarspor på Facebook? Det har Debattør Nima Zamani, som er ved at brække sig over tendensen. I denne uge spørger vi Nima, hvad problemet er - ligesom vi også spørger Kristian Hegaard fra Radikale Venstre, hvad han egentlig laver i de kommentarspor. Derudover spørger vi en valgforsker, om likes og følgere kan konverteres til stemmer? Og er det tilfældet på Grønland, hvor der er valg i disse dage? Vi får desuden en omgang Ude & Hjemme på Speed og dækker et Instagram-påskebord op. Værter: Anna Olrik & Thomas Tjaerandsen.

Om Podcasten

Om du er nede Mette eller ej, så er sociale medier blevet den førende arena for politisk kommunikation. På Facebook og Instagram serverer politikerne budskaber om alt fra corona-nedlukninger til udlændingepolitik sammen med makrelmadder, håndbold og selfies. Skal vi kaste sure smileys eller røde hjerter efter udviklingen? Og hvad betyder det hele ude i den virkelige verden? For den politiske samtale og demokratiet? Det undersøger vi i Nede Mette, hvor vi inviterer eksperter, debattører og almindelige danskere ind til at diskutere SoMe-universets svar på politisk kommunikation. Værter: Anna Olrik og Thomas Tjaerandsen.