Scrolla ner för att komma till sidan

Nede Mette: Ukrudtsbilleder og udlændingeordførere

Når Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, går i haven og luger ukrudt, vil han gerne dele et billede af det på sin Facebook-side. Han vil også gerne akkompagnere det med sine tanker om udlændingepolitik og indvandrere. Er der skjulte motiver eller ingen særlig sammenhæng mellem de to ting? Det spørger vi hovedpersonen om og tryktester den hos Radikale Venstres Kristian Hegaard. Derudover spørger vi Niko Grünfeld hvorfor Frie Grønne kaster hundredetusindevis af kroner efter Facebooks annoncevirksomhed, når de selv kalder virksomheden totalitær. Værter: Anna Olrik og Thomas Tjaerandsen.

Om Podcasten

Om du er nede Mette eller ej, så er sociale medier blevet den førende arena for politisk kommunikation. På Facebook og Instagram serverer politikerne budskaber om alt fra corona-nedlukninger til udlændingepolitik sammen med makrelmadder, håndbold og selfies. Skal vi kaste sure smileys eller røde hjerter efter udviklingen? Og hvad betyder det hele ude i den virkelige verden? For den politiske samtale og demokratiet? Det undersøger vi i Nede Mette, hvor vi inviterer eksperter, debattører og almindelige danskere ind til at diskutere SoMe-universets svar på politisk kommunikation. Værter: Anna Olrik og Thomas Tjaerandsen.