De 3 største fejl, der holder dig fast i stress

Hvorfor bliver vi ved med at opleve stress – selv efter ferier, sygemeldinger og mindfulness? Fordi vi laver de samme fejl om og om igen. 🔹 Fejl #1: Vi har en forældet definition af stressStress handler ikke om travlhed eller arbejdsbyrde – men om en ubalance i nervesystemet. Hvis det sympatiske nervesystem (kamp/flugt) er mere aktivt end det parasympatiske (hvile/fordøjelse) over tid, er vi i stress. 🔹 Fejl #2: Vi skubber problemet frem for at løse detDe fleste strategier fokuserer på håndtering (fjerne triggers) eller regulering (beroligende teknikker). Det virker i nuet, men gør os afhængige af pauser, ferie eller meditation. Når vi stopper, vender stressen tilbage. 🔹 Fejl #3: Vi tror, at viden løser stressMen mennesker handler ikke på viden alene – vi handler på mening. Hvis vi virkelig vil slippe stress, skal vi omprogrammere vores nervesystem, så triggers ikke længere udløser stressrespons. I denne episode lærer du, hvordan du undgår de tre fejl og skaber varige forandringer.

Om Podcasten

Podcasten der handler om, hvordan nervesystemet ubevidst er blevet programmeret til at styre menneskets adfærd og alt, hvad vi gør.Nervesystemet fungerer som et orkester, hvor alt fra psyke, underbevidsthed, følelser og tanker til bevægelse, hjertet der slår og metabolismen er forskellige instrumenter, der igennem opvæksten lærer at spille sammen. Når der sker fejlprogrammeringer svarer det til at orkestret spiller gysermusik til en romantisk komedie. Ubalancer i nervesystemet som stress, angst, traumer, ADHD og neurodivergens, svarer til at orkestret spiller et forkert soudtrack til filmen. Vi snakker om, hvordan vi overtager den programmering bevidst for at omprogrammere nervesystemet til at opnå mål og drømme i livet, kunne håndtere svære vilkår og det store pres forbundet med det moderne samfund.