NSP-Livet #1 - Forsøgskanin, Voldtægt og Maersk (del 1)

I de to første episoder af NSP-Livet, fortæller Ida sin medrivende historie om at føle sig som en medicinsk forsøgskanin, voldtægt og livet i USA, med det jeg opfatter som at bo med djævlen selv, hvordan Maersk reddede hende, og den efterfølgende healingrejse. NSP-Livet er en forlængelse af den rejse, og nu er missionen for Ida at få barndommens drøm om forfatterskab i gang.Imens jeg hørte hendes historie, syntes jeg, det var interessant med den røde tråd, og hvordan forløbet på hospitalet, starter en proces der gør alle de andre oplevelser mentalt og psykisk mulige.Jeg synes personligt, at det er et rigtig godt sted at starte denne podcast, og kunne bag efter indspilningen virkeligt mærke, at der er noget på spil.Så glæd dig til at lytte med på Idas rejse. 

Om Podcasten

Podcasten der handler om, hvordan nervesystemet ubevidst er blevet programmeret til at styre menneskets adfærd og alt, hvad vi gør.Nervesystemet fungerer som et orkester, hvor alt fra psyke, underbevidsthed, følelser og tanker til bevægelse, hjertet der slår og metabolismen er forskellige instrumenter, der igennem opvæksten lærer at spille sammen. Når der sker fejlprogrammeringer svarer det til at orkestret spiller gysermusik til en romantisk komedie. Ubalancer i nervesystemet som stress, angst, traumer, ADHD og neurodivergens, svarer til at orkestret spiller et forkert soudtrack til filmen. Vi snakker om, hvordan vi overtager den programmering bevidst for at omprogrammere nervesystemet til at opnå mål og drømme i livet, kunne håndtere svære vilkår og det store pres forbundet med det moderne samfund.