#56: Christine Nordam Andersen - om kvinder i finans

Det er ikke så nemt at være kvinde i finans. Det kan vi se på tallene. Derfor er Christine Nordam Andersen med i netværket Kvinder i Finans, hvor de arbejder på at øge antallet af kvinder, der arbejder i den finansielle sektor og samtidig fastholde kvinderne i branchen gennem et stærkt netværk af ligesindede, hvor kvinderne kan udvikle sig både fagligt og personligt. Netværket blev også for alvor vigtigt for Christine Nordam Andersen, da hun startede sin egen virksomhed. Ikke mindst fordi hendes kunder ikke kan ses med det blotte øje. Hun hjælper virksomheder, der skal sælges, men ved af gode grunde aldrig, hvem de er, før nogen i netværket tipper hende. Derfor er networking næsten en fuldtidsstilling i sig selv for Christine. Hvis du har set hendes navn før, så har hun også været med i DR's programserie "Lortemor". Vi taler om frygten for at blive kendt for det "forkerte" og fordelen ved at blive genkendt, uanset hvad det er for.

Om Podcasten

En how to-podcast om at netværke med hjertet først. I Netværkshistorier fortæller gæsterne, hvordan netværk har haft betydning for, hvor de er i dag - og hvordan de konkret brugte det.