Ep 28: 25 timers arbejdsuge - uden at gå ned i omsætning

Kan man drive en succesfuld forretning med over en million i omsætning om året, på en i gennemsnit 25 timers arbejdsuge? Ja, det er hvad jeg gør, og hvad jeg bestræber mig på at blive ved med. For jeg blev blandt andet selvstændig for at have mere frihed og fleksibel hverdag.  I dagens episode fortæller jeg i detaljer om hvordan min uge er skruet sammen, hvad jeg har tilvalgt, og hvad jeg har fravalgt i min forretning, for at det kan lade sig gøre. Du får også konkrete råd til, hvordan du kan få en mere struktureret hverdag, og hvordan du opsætter en strategi der gør det muligt for dig at gå ned i tid - uden at gå ned i omsætning. 

Om Podcasten

En nuanceret og ærlig podcast om det autentiske iværksætterliv. Her dykker vi ned i kunsten i at være synlig i sit eget brand, at stole på mavefornemmelsen, og at fremkalde det bedste i sig selv som selvstændig. I podcasten deler jeg konkrete råd til din branding og markedsføring, og rundthåndet ud af real-life anekdoter fra mine seneste 9 år som selvstændig. Din vært er mig, Majken Soelberg Nyegaard. Jeg er branding konsulent og fotograf, mor til 2 og en værre multitrick pony der elsker at skabe. Jeg har opbygget en millionforretning, brændt igennem, brændt ud, og forsøger ligesom mange andre selvstændige at finde den gyldne mellemvej mellem ambitioner og frihed og mentalt ro. Velkommen til!