Nøgne Sandheder: Kosmetiske operationer

Skulle det være et par nye bryster? En ny næse? Eller bare lidt filler i læberne? 18-årige Fanny Gaarslev drømmer ikke om en skønhedsoperation i øjeblikket, men hun vil ikke udelukke det i fremtiden. 78-årige Susan Ekberg kunne derimod aldrig se sig selv ligge på briksen for at få forskønnet sin krop. Men hun nyder alligevel at gøre sig pæn med makeup og flot tøj, så er det ikke også en måde at forskønne sin krop på? I dette afsnit af ’Nøgne Sandheder’ er emnet plastikoperationer. ALT for damernes Josefine Stork har derfor inviteret to kvinder fra hver sin generation – generation Z og babyboomerne – med ind i saunaen for at udforske de fordomme, de to kvinder har om hinanden, og for at se, om de kan møde hinanden på tværs af generationskløften. Vært: Josefine Stork  Medvirkende: Fanny Gaarslev og Susan Ekberg  Musik: Joshua Lindemann 

Om Podcasten

I en tid med store bevægelser inden for krop og køn og sundhed, s33x og udseende kan det svært at følge med og forstå, når man er vokset op i en anden tid.  I medier og på sociale medier virker generationskløften uoverstigelig, men hvad sker der, når boomeren og en woke Gen Z’er tager tøjet af og sammen sætter sig ind i saunaen til en samtale om det, der normalt skiller generationerne ad.   Det undersøger vært Josefine Stork, når hun i hvert afsnit taler med en boomer og en generation Z'er om et brandfarligt emne og forsøger at bygge bro mellem generationerne og bringe os tættere på hinanden. Vært, producer og klipper: Josefine Stork  Tilrettelægger: Sarah Ørsted  Musik: Joshua Lindemann