#11 Idrætsskoler - bevægelse for krop og knold

5 skoler i kommunen er med i et forsøg, hvor der er skruet op for idræt og bevægelse. De er gået fra 2 til 6 lektioner om ugen og har generelt til opgave at få bevægelse til at fylde mere på skoleskemaet. Det er bevist, at bevægelse og trivsel går hånd i hånd, og mere og mere forskning peger på, at også bevægelse og læring hænger sammen. Så gennem det næste skoleår sætter Ulsted Skole, Sulsted Skole, Tornhøjskolen, Sønderbroskolen og Nøvling Skole i fuld firspring ude og inde. I studiet er Charlotte Søgaard, Viceskoleleder og Søren Dahl Hansen, begge fra Ulsted Skole, og Anders Sindberg, projektleder på idrætsskoleforsøget.

Om Podcasten

Vi er stolte af vores folkeskole, og det vil vi gerne lade verden høre. Podcasten går i hånd i hånd med vores vision, hvor den naturligvis også har sit navn fra. Når vi inviterer nogle af de tusindvis af engagerede, passionerede og begejstrede medarbejdere, som er i skoleforvaltningen, ind foran mikrofonen, kan vi vise verden, hvad de har at have det i. Vi og de fortæller, hvordan de er med til at styrke hele forvaltningen og vores fælles arbejde med at få alle børn til at lykkes, så godt som de kan.